Serviceleder søges

Vil du være med til at videreudvikle serviceafdelingen i en nyoprettet funktion, hvor du fra første dag har mulighed for at præge både jobindhold og egen udvikling? Brænder du for at levere et godt stykke arbejde og skabe værdi for kunderne gennem høj faglighed, god ledelse, sublim service og struktureret opfølgning? Så er du muligvis den, vi søger.

Njord VVS er etableret I 2017. Firmaet beskæftiger ca. 12 medarbejdere og har hovedkontor på Falkevej 1 i Hillerød.

Jobbeskrivelse

Med udgangspunkt fra afdelingens adresse i Hillerød og med reference til virksomhedens indehavere får du ansvaret for at udvikle og drive en professionel serviceafdeling og dets kompetente medarbejdere.

Rollen som Serviceleder er for dig, der trives med ansvar og indflydelse, spændende udfordringer og drives af kontinuerlig udvikling og forbedring – så har du mod til at sætte dit eget præg på jobbet og dine egne muligheder, er denne stilling den helt rette for dig.

Dine primære opgaver bliver:

  • Ledelse af timelønnede VVS montører/installatører
  • Projektledelse på mindre projekter
  • Kalkulation af tilbud og forhandling af kontrakter
  • Dialog med potentielle kunder, som er både privatkunder og erhvervskunder – herunder rådgivende ingeniører, entreprenører og offentlige institutioner
  • Opfølgning på tilbud og kundeoplevelser

Din baggrund

Stillingen er en nøglerolle i at understøtte virksomhedens fremtidige vækst, og da funktionen endvidere er nyoprettet, er det vigtigt, du har erfaring i at opbygge og drive en lignende rolle – herunder at prioritere og skabe den nødvendige struktur.

Du er forretningsorienteret og kommunikerer klart og tydeligt både internt som ved kunderne, ligesom du formår at inspirere og engagere med en professionel, imødekommende og energisk tilgang til arbejdsopgaverne.

Du har en VVS faglig baggrund, og gerne med en overbygning som kan være VVS-installatør, maskinmester eller lignende.

Derudover forventer vi følgende:

  • Du er faglig VVS-teknisk dygtig
  • Du er en dygtig leder med erfaring fra lignende stilling
  • Du er selvkørende og trives med ansvar og udvikling
  • Du er kundeorienteret og kan kommunikere på forskellige niveauer
  • Du er initiativrig og venter ikke på, at opgaverne kommer til dig
  • Du er struktureret og arbejder procesorienteret
  • Du er handlekraftig og løsningsorienteret

Njord VVS tilbyder:

Du bliver en del af en velrenommeret solid virksomhed, hvor kompetencer er i højsædet og løsningerne er kendt for deres kvalitet. Du tilbydes et job med attraktive løn- og ansættelsesvilkår, hvor du vil få stor mulighed for at præge din egen hverdag og fremtidige udvikling.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Martin Drewsen eller Cecilie Christensen
på telefon +45 69 15 14 02. Send gerne ansøgningen til kontakt@njordvvs.dk

© Copyright - NJORD VVS TEKNIK APS